Boligerne på Infanterivej
Læs om boligerne på Infanterivej, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.
Der er 34 boliger på Center Møllebo på Infanterivej, hvoraf fire er egnede til ægtepar.
Boligerne på Infanterivej er torumsboliger med en stue i åben forbindelse med et køkken, et soveværelse og et badeværelse. I køkkenet er der mikroovn, opvaskemaskine og en lille kogeplade. I badeværelset er der bruser, vaskemaskine og tørretumbler. Der er en lille terrasse eller altan til hver bolig.
Boligerne på Infanterivej lejes gennem Lejerbo
Du kan få TV via Stofa.
Du modtager papirer om tilmelding til kabel-TV sammen med lejekontrakten.
Der er telefonstik i alle boliger, så du kan have fastnettelefon.
Hvis du har en fastnettelefon og ønsker at beholde dit nuværende telefonnummer, skal du kontakte dit teleselskab og bede dem om at flytte dit nummer til din nye adresse på Møllebo.
Hvis du har en mobiltelefon, skal du bare tage den med, når du flytter. Du bør give dit teleselskab besked om din nye adresse, men skal ikke gøre yderligere.
Hvis du vil have internet i din bolig, skal du selv kontakte en internetudbyder.
Du må ryge i din bolig, når der ikke er personale til stede.
Du bør have en indboforsikring, når du bor på Møllebo.
Du skal selv kontakte et forsikringsselskab for at få lavet en indboforsikring.
Det er ikke tilladt at have husdyr.
Husorden
Tilslutning til fællesantenneanlæggene må kun ske med de anerkendte kabler og stik. Rådfør dig evt. med varmemesteren.
Du må kun opsætte private antenner/paraboler efter skriftlig tilladelse fra Lejerbo.
Af hensyn til natteroen skal du så vidt som muligt undlade at bade og bruge din vaskemaskine mellem kl. 23.00 og 06.00.
Du skal melde utætte eller støjende haner og cisterner til varmemesteren.
Alle maskiner der kan medfore støjgener, skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest muligt.
Boremaskiner må kun benyttes indtil kl. 19.00.
Der må kun spilles musik i erhvervsøjemed med skriftligt samtykke fra Lejerbo.
Anden form for musik og støjende underholdning (f.eks. fra musikanlæg, radio eller lignende) må ikke være til gene for de øvrige beboere.
Boligen skal beholdes i sin oprindelige form. Du må kun lave ændringer efter skriftlig godkendelse fra Lejerbo.
Med hensyn til vedligeholdelse i boperioden henviser vi til afdelingens vedligeholdelsesreglement.
Du bør lufte ud dagligt for at undgå fugt og deraf følgende ødelæggelser af din bolig og dit indbo.
Kortvarig luftning af sengetøj på altanen er tilladt.
Vandskader skal hurtigst muligt anmeldes til varmemesteren.
Afdelingens forsikringer dækker ikke vandskade på indbo som følge af rør- eller radiatorsprængninger eller anden tilfældig vandindtrængen.
Af hensyn til afdelingens ydre fremtræden må du kun tørre tøj under rækværkets højde.
Du må kun have altankasser inde på altanen.
Altanen bør rengøres jævnligt, og afløbet holdes rent.
Du må kun skilte og/eller flage efter skriftlig tilladelse fra Lejerbo.
Navneskilte opsættes af Lejerbo.
Af hygiejniske grunde skal alt dit affald pakkes ind i affaldsposer og lukkes tæt til, før du lægger det i affaldscontainere.
Flasker, glas, jord, væsker og andet affald skal ligesom andet større affald sættes i affaldsrummet eller lægges i containere, som er anvist til dette.
Det er forbudt at stille elscootere, cykler, barnevogne, fodtøj, legetøj og lignende ved indgangspartierne, fælles gangarealer og opholdsrum. Tingene må kun stilles på de anviste steder.
Støjende adfærd og alle former for leg på trapper, fælles gangarealer og opholdsrum er forbudt.
Alle fælleslokaler, cykelskure, pulterrum og lofter skal holdes aflåste for at undgå hærværk, tyveri og ildspåsættelse.
Du skal udvise nænsomhed over for beplantninger og græs, når du færdes på fællesarealerne.
Parkering må kun finde sted på afdelingens parkeringspladser.
Parkering og kørsel på stianlæg og græsarealer er forbudt.
Parkering af campingvogne og lignende må kun ske på de anviste pladser.
Køretøjer der vejer over 3500 kg, må ikke parkeres på Møllebos område.
Det er din opgave som lejer at ren- og vedligeholde din have til og med ydersiden af hækkene.
Hækkene skal klippes på alle sider. Hækkene skal holdes i en højde på 1,8 m over terræn, medmindre andet er aftalt.
Du må ikke plante træer af nogen art uden skriftlig tilladelse fra Lejerbo.
Du må kun plante buske eller andre planter, hvis de efter Lejerbos vurdering ikke er så høje, at de hindrer udsigt, eller så kraftigt voksende, at de generer hækkene eller de tilstødende haver.
Derudover skal arealerne ved husenes indgangspartier og flisestier ved indgangsdøre også ren- og vedligeholdes.
Hvis du ikke ren- og vedligeholder, som du skal, kan udlejer vælge at få andre til at ordne det for din regning.
Du må kun opstille flagstænger, lysthuse, læskærme, markiser/lætage, drivhuse, bænke, skulpturer eller lignende efter skriftlig tilladelse fra Lejerbo.
Du må ikke lave ændringer af terrænets højde under nogen form, herunder anlæg af vandbassiner, stenhøj eller lignende.
Du skal anbringe dit haveaffald på det anviste sted.
Ved fraflytning skal boligen opsiges skriftligt til Lejerbo.
Lejerbo - Regionskontor Aalborg
Pieren 40
9000 Aalborg
Tlf.: 70 12 13 10
E-mail: aalborg@lejerbo.dk
Lejerbo.dk
Der er tre måneders opsigelse. Da Randers Kommune har visitationsretten, er boligerne ofte hurtigt udlejet igen efter opsigelsen.
Du skal aflevere din bolig i rengjort stand.
Mere om at bo på Møllebo
Rækkehusene på Garnisonsvej
Læs om rækkehusene på Garnisonsvej, herunder mulighederne for TV, internet og telefon m.m.
Sådan får du en bolig
Se hvordan du søger en bolig på Møllebo, og hvordan reglerne for ventetid er.
Indflytning
Læs hvordan indflytning på Møllebo foregår, og hvad du og dine pårørende selv skal sørge for.
Økonomi
Få et overblik over husleje og øvrige udgifter, du vil have som beboer på Møllebo.
Pleje og hjælp
Få et overblik over de forskellige former for pleje og hjælp, vi tilbyder på Møllebo.